Husk, at du ved prøveform har alle muligheder for at være godt forberedt, og som jeg også har sagt i timerne - er forventningerne derfor også højere. Du skal have en plan og vide, hvad du vil sige.
Husk, at det virkelig vigtigt, at I kan argumentere for det, I siger. Det gør I ved at komme med eksempler. F.eks: Der er meget billedesprog i digtet - Vis det og læs op!!
Prøvetiden - inklusiv votering og karaktergivning er 25 minutter. Den afsatte tid til prøven fordeles således, at du først kommer med en præsentation af dit arbejde med prøveoplægget. Denne præsentation bør vare cirka 10 minutter. Efter din præsentation fortsætter prøven som en dialog mellem elev, lærer og censor. Denne dialog kan dels være uddybende spørgsmål til prøveoplægget og perspektiveringsområderne og dels til det danskfaglige stof, som fremgår af opgivelserne.
Du skal ikke bruge tid på at referere prøveoplæggets indhold. Et kort resumé kan være en god indgang til analyse og fortolkning og kan hjælpe dig i gang, men det er analyse og fortolkning, der skal fokuseres på og bruges tid og kræfter på.
Du må gerne medbringe notater fra dit arbejde til støtte for din fremlæggelse, fx i stikordsform. Det gælder om at være så fri som muligt af notaterne. Oplæsning fra et manuskript vil være til mere skade end gavn, så det er vigtigt at du er fortrolig med dit oplæg og din bearbejdning af det.
I vurderingeren vil vi lægge vægt på følgende:
- Fremlæggelsen skal være godt planlagt.
- Du skal formulere dig klart og tydeligt.
- Oplæsningen skal være sikker og vise, at du forstår teksten.
- Samtalen med lærer og censor skal vise, at du kan lytte opmærksomt og indgå i en samtale om dit fordybelsesområde.
- Fortolkningen og vurderingen skal bygge på gode analytiske iagttagelser i det valgte område.
- Du skal vise indsigt og forståelse i fordybelsesområdet.
- Du skal komme med en vurdering af teksten/teksterne og/eller andre udtryksformer.
- Du skal perspektivere til forskellige dele af det opgivne stof.
Husk spørgetime på torsdag kl. 8.15. Jeg regner med, at vi er færdig til middag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar