Indledning: Præsentér dit arbejde. Indledningen skal på naturlig måde føre frem til behandlingen af dit emne.
Behandling af emnet: Din disposition skal skinne igennem – følg rækkefølgen fra emneformuleringen. Det er her du analyserer, refererer, digter, diskuterer, vurderer eller afklarer. Helt afhængig af, hvad opgaven går ud på.
Slutning: Slutningen skal afrunde stilen. Den kan indeholde din vurdering, mening eller en konklusion.
Arbejdsprocessen: Læs emnerne og opgaveformuleringen grundigt igennem.Husk, at der kan være flere opgaver. Nogle skal besvares, andre er frivillige. Er der krav om en bestemt genre, så husk det.Lav eventuelt en brainstorm/mindmap over dit emne.Lav en disposition - Det er vigtigt, at der er en rød tråd i din stil, altså skal rækkefølgen af det skrevne nøje overvejes.
Tegnsætning: Husk at sætte tegn! Tjek den side, I har fået om kommaregler. Lav en udskrift af din opgave, hvor du har sat dobbelt linjeafstand, så du kan sætte kryds og bolle – husk at få rettet opgaven tilbage til enkelt linjeafstand før du afleverer!!!
Layout: Husk at lave sidehoved med dit navn, skole, dato og opgave nr.(du finder den i ”Vis” i værktøjslinjen øverst) Sæt sidetal på din opgave( du finder den i ”Indsæt” i værktøjslinjen)Brug en læselig skrift. Str. 12 - enkelt linjeafstand. Når du vælger layout, er det vigtigt at se på forlægget, men det, der trækker dig op i karakter, vil også være det usædvanlige i layouten. Fx hvis du skriver en novelle, vil det se flot ud, hvis du bruger liggende sideopsætning og skriver i to spalter(derved kommer det til at ligne en bog lidt mere) Vær kreativ i din tankegang – dog ikke for kreativ...Husk også, at du gerne må lade som om, du sætter billeder ind i din opgave fx tomme kasser – men husk billedtekst(som ofte i skifttype vil skulle afvige fra din øvrige tekst, fx kursiv, skiftstørrelse Husk at teksten skal være skrevet med harmonisk højrekant. Der skal anvendes orddeling ved linjeskrift
Du skal vide noget om genrer, når du skriver, både af hensynet til indholdet og til layouten. De mest almindelige genrer i skriftlig fremstilling er:
1. Essay: En personlig beretning om et emne. Emnet, du skal skrive om, står altid i opgaveformuleringen. Du må meget gerne fortælle konkret om begivenheder,som du personligt kender til. Men du skal kun medtage begivenheder, der belyser emnet. Du må gerne bruge flere kort personlige beretninger, så du kommer godt rundt om emnet. Hvis du ikke kender alle svarene, må du godt nøjes med at stillespørgsmålene. Sørg for, at du træder tydeligt frem som person i dit essay. Jo mere levende og engageret, du skriver, jo bedre. Tag stilling til emnet, og begrund dine synspunkter.
2. Erindring: Genren erindring ligner meget genren essay. Erindringen skal selvfølgelig også være meget personlig,men emnet ligger fast: Du skal skrive om noget, du har oplevet i- ikke hvad som helst, men nogle episoder, der har brændt sig fast i din erindring, og som du ved, du aldrig vil glemme, fordi netop disse erindringer har haft stor betydning for dig senere i dit liv. De har givet dig en livserfaring og en ballast. Erindringerne kan være forbundet med glæde, sorg eller smerte, være sjove eller sørgmodige. Men det skal være dine personligeerindringer, som du skal forsøge at sætte ord på. Du skal derfor – som i essayet – træde tydeligt frem som person.
3.Novelle: Ordet novelle betyder oprindeligt en nyhed. Så der skal helst være en nyhed – ske noget uventet. I opgaven kan der også stå historie eller fortælling; det er næsten det samme som novelle. Indledningen til en novelle kan være trykt i oplægget. Så skal du skrive videre på historien og gøre den færdig. Din fortsættelse skal ligne indledningen - hvis indledningen fx er en jegfortælling, skal din fortsættelse også være det, og du skal også forsøge at efterligne stilen. Men du skal selv finde på handlingen, plottet og konflikten. Husk at overveje om din historie hænger sammen (med oplægget)? Er handlingen sandsynlig (selvom begivenhederne– i fx et eventyr og i science fiction – er usandsynlige)? Er historien spændende fortalt? Er der engod afveksling mellem dialog og handlingsbeskrivelse? Bruger du alle dine sanser i beskrivelserne: syn, lyd, lugt og smag? Titlen kan være bestemt på forhånd. Men det kan også være, at du selv må bestemme en titel. Titel og historiens indhold skal svare til hinanden. Titlen skal som regel være kort. Det kan også være undergenrer til novelle: eventyr, krimi eller science fiction.
Eventyr: Tid og sted for handlingen er ikke præcist fastlagt (jf. indledningen Der var engang); personerne er ofte holdt i sort-hvidt: helt og skurk(e); de kan også være overnaturlige væsener; helten har ofte hjælpere og modstandere; 3-tallet optræder hyppigt; eventyret bryder med virkelighedens naturlove, så alt er muligt; slutningen er ofte lykkelig (Og de levede lykkeligt til deres dages ende).
Krimi: I historien skal der forekomme en forbrydelse, noget, der bryder loven, noget kriminelt. Krimien er ofte realistisk; handlingen skal kunne finde sted i virkeligheden. Hovedpersonen kan være detektiv, politibetjent eller forbryder. Spændingen spiller en stor rolle: Fanges forbryderen, og får han sin straf? Eller undgår forbryderen at blive opdaget?
Science fiction: Indeholder beskrivelser af fremtiden i en blanding af naturvidenskabelig viden og fiktionsfantasier. I sf-genren forekommer ofte rejser i tid, rumrejser, samfund på andre planeter, rumvæsener osv.
4. Dagbog: Du skal forestille dig, at du er en anden person, hvis dagbog du skal skrive - det står altid nævnt i opgaven, hvem denne person er. Du skal bruge alle de oplysninger, du får om personen, og leve dig ind i denne person, så dagbogen virker så overbevisende og realistisk som muligt. Der skal være sammenhæng mellem de oplysninger, du får om personen, og den dagbog, du skriver i personens navn. Brug igen hele sanseapparatet: syns-, høre-, lugte-, smags- og følesans. Husk dato for hvert dagbogsblad; der kan godt gå en uge mellem to blade, selvom det hedder dagbog.
5. Læserbrev /ndlæg/ kommentar: Opgaven er der som regel et krav om, at du skal skrive et læserbrev eller indlæg til en bestemt avis eller et tidsskrift. Du skal huske at overholde det krav, selvom det selvfølgelig er fiktivt. Du skal altså forestille dig, at du i virkeligheden skriver til avisen eller tidsskriftet, så dit læserbrev bliver så realistisk som muligt. Dit læserbrev bliver først trykt ca. en uge efter, at den artikel, du svarer på, er blevet bragt i avisen. Derfor skal du altid i indledningen til dit læserbrev give en nøjagtig og korrekt henvisning til artiklens titel, journalisternes navne og den dato, artiklen blev bragt i bladet. Der er ofte et krav om, at du forholder dig til synspunkter i den artikel, der er vedlagt. Det betyder, at du skal kommentere – altså skrive din kommentar til synspunkterne.Du kan være enig eller uenig i synspunkterne. Men inden du kommer med din mening, skal du altid give et kort referat af personens synspunkter. Du må også gerne i dit læserbrev bringe centrale citater fra artiklen. Referatet og citaterne dokumenterer, at du har læst artiklen grundigt. Brug altidfornavn(e), efternavn og titel første gang, du omtaler personer. Husk at komme med argumenter for dine egne meninger og synspunkter i sagen.6. Fortolkning: En fortolkning er egentlig ikke en særlig genre. Men et emne kan indeholde et krav om, at du fx skal fortolke et digt eller et billede. Billedet kan fx være en reklame, et fotografi, en tegning eller et maleri. Det er din personlige fortolkning, der tæller, men du skal huske at begrunde din fortolkning gennem en beskrivelse af billedet eller et resumé af digtet og en analyse. I indledningen til din fortolkning skal du altid skrive en nøjagtig og korrekt henvisning til det, du skal fortolke. Hvis det er et digt: digterens fornavn(e) og efternavn, digterens fødselsår og eventuelle dødsår, titlen på digtet, det årstal, digtet er udgivet, navnet på den digtsamling, digtet er fra, og eventuelle andre oplysninger, der bringes i forbindelse med opgaven. Dernæst skal du altid give en kort og præcis beskrivelse og analyse af billedet eller digtet.
7. Artikel: Du skal forestille dig, at du er en journalist, der er ansat ved en avis. Artiklen kan være en nyhed artikel, en baggrundsartikel eller en del af en artikelrække. I opgaven kan det enten være oplyst, hvor artiklen skal bringes, eller du skal selv bestemme avisens navn. Men navnet på avisen skal under alle omstændigheder fremgå af din artikel. Emnet for artiklen fremgår altid af opgaven. Brug alle de oplysninger, du får gennem oplægget, i din artikel; det dokumenterer din grundighed. Hvis det er en nyhedsartikel skal du bringe nyheden hurtigst muligt i indledningen. Du skal svare på spørgsmålene: Hvad? Hvem? Hvornår? Hvor Hvorfor? Senere kan du uddybe nyheden med flere detaljer i de senere afsnit. Hvis det er en baggrundsartikel, der ikke indeholder en nyhed, kan du selv vælge din indledning. Du kan fx vælge en dramatisk indledning in medias res, der fanger læserens interesse med det samme.
Du skal som regel selv forsyne din artikel med hovedrubrik, underrubrik, afsender, eventuelt trompet, manchet, tekstboks med appetitvækker og mellemrubrikker. Hovedrubrikken er det første, læseren ser, og den skal derfor fange læserens interesse.
Brug spalteopstilling, når du skriver en artikel, men husk: Du skal først layoute, når du har skrevet brødteksten. Der kan være et krav om, at der skal indgå et interview med en eller flere personer i din artikel. Som hovedregel gælder, at interviewerens spørgsmål ikke bringes i den endelige artikel, kun den interviewedes svar. Spørgsmålene fremgår nemlig ofte af svarene, og det virker tungt og klodset, hvis svaret er en næsten ordret gentagelse af spørgsmålet. Endvidere er det ikke den spørgende journalist, der er hovedpersonen i artiklen, men den interviewede. Derfor skal journalisten som regel træde i baggrunden og være så usynlig som muligt. Hvis der ikke er et krav i opgaven om interview, kan du alligevel godt indlægge et interview i din artikel. Det bestemmer du selv. Husk reglerne for interview! Der er som regel fotografier til avisartikler i virkelighedens verden. Men du har ikke adgang til billeder. Hvis du alligevel ønsker at ledsage din artikel med billeder, kan du layoute en tom ramme. Under rammen skriver du en billedtekst i fed og kursiv og med angivelse af, hvad billedet forestiller. Husk fotografens navn.
8. Resumé: Et resumé er en kort, saglig og objektiv gengivelse af hovedindholdet i fx en artikel, en film eller en novelle. Et resumé er kortere end et referat. Et resumé er egentlig heller ikke en særlig genre, men kan indgå som en del af genren anmeldelse– fx af film, computerspil og koncerter. I indledningen skal kilden for resuméet altid fremgå: titel, journalist, instruktør, medium, dato og årstal. Resuméet må som hovedregel ikke indeholde den skrivendes egne meninger, holdninger, kommentarer, følelser og synspunkter.
9. Brev: Dit brev bliver jo aldrig afsendt. Husk dato, modtager (Hej, Kære) og afsender (Knus,Kærlig hilsen, Venlig hilsen, Med venlig hilsen). Når du skriver et brev, skal du hele tiden have modtageren af brevet for dit indre blik; du kan også stille direkte spørgsmål til modtageren. Et brev er en langsommere kommunikationsform end e-mail og sms; her kan modtageren svare næsten med det samme. I et brev går der længere tid, før du får svar.
10. Reportage: Reportagen er en slags referat af en begivenhed, der netop har fundet sted, fx en naturkatastrofe, en vigtig sportsbegivenhed eller en demonstration, der udvikler sig til hærværk og voldelige sammenstød mellem politi og demonstranter. Men i modsætning til referatet, hvor journalisten tilbageholder sine egne meninger og reaktioner og gengiver begivenheden’objektivt’, skal journalisten i reportagen være synligt til stede, fx som en eksplicit jegfortæller, men fortælleren kan også skjule sig bag vi og man. Reportagen skal også helst give læseren en oplevelse af selv at være til stede her og nu, mens begivenhederne sker, sammen med reporteren. (Det er selvfølgelig løgn ogbedrag, for i modsætning tiltv-reportagen finder skriveprocessen altid sted, efter atbegivenheden har fundet sted). Derfor kan du med fordel bruge nutid i dinreportage, men det er ikke et ultimativt krav.
For at skabe en stemningsfuld reportage kan du også bruge enkelte replikkeri direkte tale, indlede in medias res, bruge en scenisk fremstilling - Dvs fremhæve konkrete og karakteristiske detaljer –alle de litterære virkemidler, du kender fra novellen og romanen. Brug sanserne – ikke bare synsindtryk, men også lyde og lugte – uden at overdrive. Måske er der et fotografi, der skal bringes i forbindelse med din reportage. Så skal du omtale karakteristiske detaljerfra fotografiet eller den situation, fotografiet skildrer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar