Værktøjskassen


På denne side kan du bl.a. søge inspiration til nyttige web 2,0 værktøjer.

Tiki toki
Skab din egen tidslinje:  Eksempel:

Dipity
Skab din egen tidslinje

Timerime
Skab din egen tidslinje

Glogster
Skab din egen visuel planche med billeder, lyd, klip osv: Eksempel

Popplet
Godt redskab især ved analyse af tekster eller til handlingsoversigt: Eksempel

Prezi
Et godt præsentationsprogram med kreative muligheder : Eksempel

Wallwisher
Et præsentations program, hvor du kan skabe din egen væg med tekst, klip, billeder osv: Eksempel

Mindmeister
Et værktøj som giver mulighed for gratis at lade eleverne oprette og redigere fælles mindmaps.
Det er oplagt at bruge Mindmeister som elevernes fælles mindmaps, i forbindelse med idé-generéring forud for fælles opgaveskrivning, projektarbejde og lignende: Eksempel

Thinglink
Et værktøj, som giver mulighed for at skabe interaktive billeder. Med værktøjet kan både underviser og elever lægge links ind på specifikke punkter i et billede, og skabe visuelle informations- og linksamlinger. Værktøjet kan endvidere bruges i forbindelse med brainstorming, men det er også et oplagt værktøj til billedanalyse, hvor eleverne kan lægge kommentarer ind forskellige steder i billedet

Storybird
Skab din egen visuel historie - Et smart værktøj, som giver mulighed for at lade eleverne forfatte historier ud fra billeder. Værktøjet giver mulighed for at eleverne kan arbejde alene med at skrive tekster, og for at de kan arbejde sammen på en fælles historie.Underviseren har mulighed for at oprette eleverne i klasser i systemet, og kan herefter stille dem en fælles opgave, som tager afsæt i et billede. Man har mulighed for at uploade et billede fra sin egen computer, som kan danne udgangspunkt for en sådan bunden skriveopgave. Man kan også lade eleverne oprette deres egne historier i Storybird. I forbindelse med sådanne mere frie skriveopgaver, kan de mange billeder i Storybirds database fungere som inspiration for eleverne. Eleven vælger et billede i Storybirds samling, som danner afsæt for historien, og bygger herefter en historie op omkring en række billeder, som relaterer sig til det først valgte billede.

Quizlet.
Dette værktøj giver mulighed for at oprette sæt af ‘flashcards’ med spørgsmål og tilhørende svar, eller med begreber og tilhørende definitioner. Quizlet kan bruges til at udvikle elevernes begrebsforståelse og faglige viden...
Underviseren kan på siden http://quizlet.com/browse-sets vælge mellem en lang række af flashcards, som er udviklet af andre undervisere. Man har mulighed for at kopiere et sæt af flashcards til sin egen konto, hvorefter man kan redigere i det, og tilpasse det sin egen undervisning, og man kan oprette sine egne flashcards fra bunden, og dele dem med andre undervisere på Quizlet. Det er endvidere muligt at indtale lyd til et sæt af flashcards.

Når man har gjort et sæt af flashcards klar, kan man dele linket til det med eleverne. Eleverne kan herefter arbejde med sættet på flere måder. Fx kan de arbejde med dem i spil, hvor de skal matche de forskellige begreber med deres definitioner.  Det nye Jeopardy - bare meget mere smart!

Testmoz
Dette testværktøj giver mulighed for nemt og hurtigt at oprette selvrettende test til brug i undervisningen. Værktøjet giver mulighed for at oprette flere forskellige spørgsmålstyper. Man kan vælge hvorvidt eleverne skal have at vide, om deres svar var rigtige eller forkerte, og man kan vælge hvorvidt eleverne efter testen skal have at vide, hvad der var de korrekte svar.

Google formular
Vildt smart værktøj! Jeg bruger disse formularer til næsten alt. Man kan lave grammatikopgaver, tekstopgaver og evalueringopgaver. Det er samtidig dejligt nemt at lave statistik over de opgaver, som eleverne har besvaret: Eksempel 1

Screencast-o-matic
Det er et program, som fx kan bruges til at kommentere tekster, og jeg tænker, at jeg hurtigst muligt skal i gang med at bruge det, når jeg giver skriftlige opgaver tilbage. Jeg synes nemlig tit, at mine kommentarer og rettelser bliver gemt ned i tasken og aldrig brugt...
Programmet fungerer sådan, at du laver en video, hvor du kommenterer på teksten. Mens du kommenterer, kan du markere i teksten med en gul cirkel, således at du kan vise eksempler.

Linoit
Interaktiv oppslagstavle lidt i stil med glogster, dog med nye muligheder.
Se video:

Design dit eget blad og udgiv det gratis på nettet.
Se video:


Pulp-o-mizer
Med dette værktøj kan man lave vildt flotte billeder i "retro-futuristisk" tegneserie-stil, så selv vi, der ikke er de store tegnere, kan være med - gg det er faktisk ret sjovt. Brugerfladen på siden er overskueligt bygget op. Man bygger sit billede op step by step ved at åbne de forskellige kategorier, skrive sine tekster, vælge baggrund, forgrund og titel. Man kan altid gå tilbage og ændre sine valg. Du kan hele tiden følge med i udviklingen af dit billede via preview'et til højre i skærmbilledet. Når du er tilfreds med dit værk, kan du let downloade billedet.
Her giver siden dig mulighed for at vælge mellem tre muligheder afhængig af, hvad du skal bruge billedet til.