Lyrik

Her er lidt kort om lyrik - I har også jeres lyrikkompendium, I kan bruge...

Lyrik er en af de tre hovedgenrer (de andre er epik og drama) Lyrik er kort sagt tekster, der beskriver en følelse, en tilstand.
Det særegne ved lyrikken er altså, at den ikke er domineret af en handling. Det udelukker dog ikke, at digte kan fortælle historier i glimt. Der findes også episke digte, hvor handlingen er bærende, men det normale er, at det er stemninger, tilstande og refleksioner, som præger lyrikken.

I lyrik benyttes der en række akustiske virkemidler som klang, rim, rytme, melodi samt en række skriftlige virkemidler som grafisk opsætning, stram sætningsopbygning, linjebrud og -skift. Digte er opbygget i strofer som afgrænses af linjeskift. Stroferne består af linjer som kaldes vers.

Genre:
De traditionelle digte og prosadigte kan opdeles i forskellige undregenre som:

Lyrisk digt:
Det lyriske digt fortæller hermed ingen historie men har i stedet fokus på at beskrive og udtrykke personlige tanker, holdninger, stemninger og følelser. De lyriske digte tager derfor ofte afsæt i en personlig erfaring eller oplevelse og er ofte sat op i linjer også kaldet vers.

Episk digt:
Det episke digt adskiller sig således fra det lyriske ved at være fortællende. I det episke digt er der et handlingsforløb, hvor der fortælles en historie.

Knækprosa:
I knækprosa er verslinjerne brudte, og der er ofte ikke nogen fast rytme eller rim. Indholdsmæssigt er knækprosa fortællende og skrevet i et hverdagspræget sprog.

Sproglige virkemidler:

Metafor:                             

Et udtryk som beskriver noget med ord der ellers bruges om noget andet,
fx i udtrykket ”et hjerte af sten”

Besjæling:                          
Metafortype hvor naturen og døde ting tillægges menneskelige egenskaber, fx stenene græd, græsset sang, træer hviskede.

Personifikation:                 

Metafortype hvor abstrakte ting/begreber tillægges menneskelige egenskaber,
fx ”sorg og glæde vandrer sammen”, ”kærligheden overvinder alt”

Sammenligning:                 
To led der ofte hører til hvert sit betydningsområde sammenlignes. Ofte med  ”som”, ”som om” eller ”lige som” som mellemled, fx ”skreg som en stukket gris”

Symbol:                             

Et udtryk eller et tegn der udover sin grundbetydning kan forstås i en overført, billedlig betydning, fx rosen er kærlighed, duen er fred, leen er døden

Gentagelse:                        
Ord og vendinger gentages for at give udsagnet større vægt

Modsætninger:                  
Ord eller vendinger der betyder det stik modsatte

Humor:                              
Evnen til at møde livet på en munter og positiv måde. Humor indeholder en vis medfølelse og  respekt for det der gøres grin med

Ironi:                                  

Det har noget at gøre med "at lade som om" man mener noget og siger noget, og i virkeligheden mener man noget helt andet, og ofte det direkte modsatte

Parodi:                               
En komisk efterligning for at gøre grin med og evt. spotte en person eller noget

Sarkasme / satire:

Når svagheder, fejl, tåbeligheder eller mangler på anden måde ved personer, institutioner eller samfundet udstilles og latterliggøres


Opgaver til digtet: Barndommens gade (kanonbog s 221)
1. Læs digtet del 1-3
2. Giv hver stofe en overskrift og beskriv evt i stikord, hvad det handler om. Brug gerne WEB 2 værktøjet Linoit
3. Lav en analyse af digtet. Brug følgende model analysemodel
4. Perspektiver digtet til noget andet, vi har læst.