Sproglige billeder

Sproglige billeder

Mange tekster benytter sig af sproglige billeder som man bruger til at farve og skabe stemninger i sproget. Det er ord eller udtryk, der først giver den tilsigtede mening, når de forståes i overført betydning. F.eks. er udtrykket "Tid er penge" et sprogligt billede. Tid er ikke lig med penge. Udsagnet skal forståes i overført betydning. Tid kan man f.eks. have for lidt af lige som penge.

Metafoer:
En metafor består af et realplan - det, der står - og et billedplan - en overført betydning. Gaderne gaber er en metafor for tomhed. Hvis vi læser metaforens realplan står der, at gaderne gaber. Vi ved, at en gade ikke kan gabe, og derfor skal vi forstå udtrykket metaforisk, i overført betydning som tomhed. Man kan sige også sige, at en metafor er en sammenligning uden sammenligningsled (som ligesom som om)
Eksempler:
Der gik et lys op for ham -  En metafor for at han fik en god idé.
Jeg har sommerfugle i maven - En metafor for at være spændt, forelsket osv...

Sammenligning: 
Her knyttes to ting, personer eller begreber sammen ved hjælp af et sammenligningsled (som, lige som, som om).
Eksempler:

Han var frisk som en havørn

Kjolen var hvid som sne

Besjæling:  Er en variant af metaforen og er, når man giver konkrete ting menneskelige
følelser, egenskaber eller tanker. Det hedder således besjæling, fordi man giver en død
ting sjæl, altså liv.
Eksempler:

Havet brøler

Blomsterne nejer i vinden

Personifikation: Dette er en variant af metaforen. Ved personifikation giver man et abstrakt

begreb levende følelser, egenskaber eller tanker. Abstrakte begreber er ting, man ikke kan
tage at føle på, eksempelvis kærlighed, tro eller fædrelandet.
Eksempler:Lykken smilte til hende
Pligten kalder