24.02.2013

Date med en engel

I morgen får I udleveret romanen Date med en engel - skrevet af Ronnie Andersen.
Her følger undervisningsforløbet:


Inden læsning: Læs linket: anmeldelse

Under læsningen: I skal udarbejde en tidslinje over bogens handling – Herudover skal I skrive noter om personerne og om de forskellige milijøer, vi møder. Dette skal I bruge til jeres videre analysearbejde.

Efter læsning:

1. Romanen er skrevet som et filmmanus – find filmudtryk som voiceover, fade up from black osv. og forklar dem. Hvorfor tror du, at forfatteren har valgt denne form, og hvilken effekt får det?

2. I scene 3 anvender forfatteren uddrag fra sangen”There There” af Radiohead som ”setup” Hør sangen og læs teksten

Hvorfor bruger forfatteren netop denne sang? Find flere eksempler på sange, der bliver anvendt igennem romanen – og forklar hvordan de passer til handlingen.

3. Hvordan er hovedpersonens forhold til musik?

4. Hovedpersonen ”flasher” statements via sine t-shirts – F.eks. s 52: ”Jeg tør ligne en bøsse – Gør du?” Hvad fortæller det om hovedpersonen?

5.Ud fra din handlingstidslinje skal du lave et resume af bogen.

6. Gør rede for bogens komposition via berettermodellen.

7. Lav en personkarakteristik af: Danny, Petter, Skildpadden og Miriam.

8. I skal lave miljøbeskrivelser af Dannys og Miriams miljø. Det er vigtigt at gøre meget ud af det stof-miljø, Danny befinder sig i. Herudover skal I komme med på eksempler på, hvor handlinger foregår, F.eks. den by – den gade – det hus – den stue…

9. Lav en analyse af romanens sprog (se analysemodel/romaner i faner)

10. Beskriv bogens temaer.

11. Forklar slutningen i romanen.

12. Hvad er forfatterens budskab med romanen?

13. Lav en grundig anmeldelse af romanen – Kan du perspektivere romanen til noget af det andet, vi har læst?

Romanen skal være læst til mandag den 11. marts
Opgaverne skal være færdige til mandag den 18. marts - Vi arbejder med opgaverne i alle dansktimerne uge 11.

Ingen kommentarer: